Grundejerforeningen Duedyssegård er grundlagt d. 30. august 2006 og er en velfungerende grundejerforening beliggende på Bavnager i Ølsted (Nordsjælland). Vi består af 19 parcelhuse, 10 dobbelthuse
og 20 andelsboliger.
Grundejerforeningen har en legeplads, som kan anvendes af børn og børnebørn af beboerne i foreningen. På det grønne areal ved plejehjemmet, bliver der sat forboldmål op i sommerhalvåret, så der er mulighed for boldspil. Ca. en gang årligt afholder vi en arbejdsdag, hvor beboerne bruger et par hyggelige timer på at vedligeholde legeplads, de grønne områder m.m.
Se inspektionsrapport for legepladsen her
Opkrævning af kontingent i Grundejerforeningen Duedyssegård
Kontingent til Grundejerforeningen betales hvert år i to rater med forfald hhv. d.1.3 og 1.9. Pt. er kontingent DKK 1.400,- pr. opkrævning. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.
Kontingentet opkræves via PBS, og ved første opkrævning fremsendes indbetalingskort fra PBS, hvorefter det er den enkelte grundejers valg, om det skal tilmeldes automatisk betaling, eller om man selv vil indbetale vha. det fremsendte girokort. Til orientering kan oplyses, at den billigste løsning for grundejerforeningen er automatisk betaling. Man er altid velkommen til at kontakte kassereren, hvis der skulle være yderligere spørgsmål.
Lokalplan
For vores område gælder Lokalplan 07.27 for Duedyssegård i Ølsted
Tegninger over Duedyssegård
Tegning over Duedyssegaard i A4 print format
Tegning over Duedyssegaard i A3 print format
Parkering i Halsnæs kommune (inkl. private parkeringspladser)
Påhængskøretøjer som campingvogne, trailere m.m. må max være parkeret i 24 timer på parkeringspladser i Halsnæs Kommune, denne regel gælder også vores private parkeringspladser i grundejerforeningen. Du kan læse mere her:
Parkeringsbekendtgørelse
Om Ølsted