Grundejerforeningen Duedyssegård
Information fra bestyrelsen
Infobrev Ølsted, 7. sept. 2011
Sommeren er gået på hæld, efteråret er på vej. Vi håber, alle har haft en god og oplevel-sesrig sommer trods det våde vejr. I dette brev vil grundejerforeningens bestyrelse oriente-re om nogle af de sager, der har været i gang hen over sommeren og samtidig benytte lejligheden til at gentage nogle ting fra tidligere udsendte infobreve.
Legepladsen.
Vores legeplads har nu været i brug gennem to somre og er blevet besøgt flittigt.
Der har været et problem med glasskår ved klatrestativet, men det er blevet løst, heldigvis uden at nogen kom til skade. Husk altid at fjerne affald fra pladsen!
Der er tegnet en kontrakt med leverandøren, således at legeredskaberne professionelt efterses og justeres fire gange om året for at give størst mulig sikkerhed i brugen af tinge-ne. Brug pladsen flittigt, men tænk på naboerne, når støjniveauet bliver højt – ikke mindst om aftenen!
Boldbanen.
Boldbanen ved plejecentret blev udbedret med muldjord og græsfrø sidste år og er nu ble-vet ganske hæderlig. Vi håber, at mange fortsat vil bruge pladsen, som selvfølgelig også kan bruges til meget andet end boldspil.
Parkering.
Det går fint med parkering. Parkering på sivestierne er ved at være en sjældenhed, og der er nu ikke flere trailere eller campingvogne, der langtidsparkerer på fællesarealerne.
Rabatter.
Alle grundejere, der har valgt småsten/skærver i rabatterne i stedet for græs, skal selv holde disse områder, herunder sørge for, at småsten/skærver, der forvilder sig ud på kø-rebanen, bliver fejet ind igen. Det er kun græsrabatter, der er omfattet af grundejerforenin-gens fælles vedligeholdelsesordning. Nogle medlemmer har placeret skraldespande på disse græsrabatter. Det ødelægger græsset og besværliggør græsslåningen - skralde-spandene skal stå inde på parcellen!
Grønne stier.
Alle er velkomne til at benytte de grønne stier omkring bebyggelsen. Det gælder også hundeluftere og rygere – men vi beder om, at man ikke lader hverken hundeefterladen-skaber eller cigaretskod ligge på stien. Efter lugning af hæk skal det bortlugede samt jord og sten fjernes - det forstyrrer græsklipningen, hvis tingene bare bliver liggende på græs-set. I det hele taget skal alt haveaffald holdes inde på parcellen eller køres på losseplad-sen.
Hegn.
Ifølge lokalplanen skal hegn etableres som levende hegn, evt. suppleret med et let tråd-hegn på højst 1 meter. Igennem alle årene har det været den almindelige opfattelse, at denne regel handlede om hegn i skel og først og fremmest hegn ud til veje og stier med det formål at give bebyggelsen et grønt ydre.
Sidste sommer blev der så kastet grus i maskineriet, da kommunen som følge af nogle overtrædelser af reglen tog fat i sagen og nu pludselig tolkede reglen som gældende for alle slags hegn, f.eks. også læhegn omkring terrasser. Vi har haft en del korrespondance med kommunen om dette, og der tegner sig nu et billede af en dispensation fra lokalpla-nen, i korthed med følgende indhold:
Hegn i naboskel kan være af træ på max. 1.80m, ubehandlet eller i jordfarver.
Læhegn ved terrasser kan være af træ på max. 1.50m, ubehandlet eller i jordfarver.
Låger i indkørsler og hække er ok, dog ikke ud til stamvejen, og hegn omkring skralde-spande er ok.
Disse ting er endnu ikke vedtaget, men så snart det sker, bliver de præcise formuleringer udsendt til alle.
Fortov ved Netto.
Som alle kan se, er arbejdet nu i gang. Som grundejere har vi fra starten skrevet under på en deklaration af 28.7.2004 om fordeling af udgifterne hertil. Nogle grundejere har i 2005 fået en klar erklæring fra Duedyssegård A/S om, at de afholder udgifterne. Dette er blevet meddelt kommunen, som siger, at så må vi jo sende regningen til Duedyssegård A/S. Nu er problemet så bare, at iflg. Duedyssegårds advokat Svejgaard-Galst er Duedyssegård gået konkurs i forbindelse med konkurs i Stolelyngen-koncernen. Kurator i boet er Advo-katfirmaet Bech-Bruun, København.
Som bestyrelsen ser det, er det håbløst at få penge ud af dette foretagende. Hvert medlem må betale det beløb, det kommer til at dreje sig om. Vil nogen forsøge at gøre udlæg i boet via kurator, står det frit for. Grundejerforeningen kan ikke gøre mere.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
PS.
Til alle, der får infobrevet på papir: Husk at give besked til formanden (nr. 128), hvis I har fået e-mail.
Og til alle med netadgang: Husk at følge med på vores hjemmeside: www.duedyssegaard.dk.
|